1 holdet har i den forgangne uge været på træningslejr i Malaga. Det har været en dejlig uge med masser af socialt samvær og hård træning, teambuilding, yoga og meget mere.

Vi har her samlet lidt forskellige oplevelser og indtryk fra turen.

– Cheftræner Christoffer Balle: “Jeg er overordnet meget tilfreds med udbyttet af vores træningslejr. Vi har kunnet arbejde intensivt med spillerne. Og spillerne har arbejdet godt. Vi har arbejdet med alle aspekterne af vores spil og kollektiv – taktisk, fysisk, teknisk, mentalt og socialt. Derfor har det været en meget hård uge for spillerne – både i kroppen og i hovedet. Det er sådanne erfaringer, der styrker og udvikler den enkelte spiller, kollektivet og klubben. Vi vurderer, at vi nu står på et endnu stærkere fundament i holdet. Derfor kigger vi med stor optimisme fremad med opstartens sidste fase og vores første kamp i forårssæsonen på Valby Stadion”.  

– Angrebstræner Daniel ‘Elly’ Pedersen: “Det var en kanon træningslejr. Vi lærte alle sammen hinanden bedre at kende, og vi fik nørdet flere detaljer i spillet. Vi havde en træning på sidstedagen, der viste, at vi har en spillertrup med ”balls”. Det var dejligt at se, for dem får vi brug for!”

– Marcus Teglers: “Jeg er meget glad og taknemmelig over at jeg fik lov til at komme med på træningslejren. Det er en fantastisk trup med en god dynamik og masser af høj kvalitet fodboldmæssigt. Turen har fået os endnu tættere sammen som et fællesskab og var samtidig også en vigtig del af truppens forberedelser frem mod første turneringskamp.”

– Villads Beck: “Det har været en god og lærerig tur, hvor jeg fået mulighed for at lære spillerne bedre at kende. Jeg er blevet taget godt imod, og spillerne har været super gode til at hjælpe mig. Jeg takker for en fantastisk træningslejr.”

– Leo Maniglio: “Efter min mening har opholdet i Malaga været  fantastisk. Min fysiske form blev forbedret, og frem for alt lærte jeg mine holdkammerater bedre at kende. Jeg tror på, at hvis man kommer godt ud af det uden for banen, vil det helt sikkert også gøre sig gældende på banen. Jeg vil gerne takke klubben og staben for at have givet mig muligheden for at deltage i træningslejren.”

– Rasmus Louie Larsen: “Træningslejren har for mig budt på lidt af hvert. Jeg blev desværre ramt af sygdom ret tidligt på turen, hvilket betød, at jeg måtte tilbringe det meste af tiden i sengen. Dog har jeg oplevet en rivende udvikling blandt spillerne i vores trup. Udviklingen indebærer ikke kun de fodboldmæssige kvaliteter på banen, men i høj grad kompetencer udenfor banen, der kan være med til at forstærke værdierne i klubben og vores præstationer på banen. Vores relationer ser stærkere ud, og vi har prøvet at befinde os udenfor vores normale “comfort zone”. Mere får I ikke lige nu, men jeg synes, at træningslejren har været med til at skubbe holdet i den rigtige retning, så vi kan få bedre resultater på banen.”

Hele teamet – Balle, Torben, Kasper, Mark, Elly, Sven & Heidi – takker mange gange drengene for en fantastisk uge, samt alle omkring for at få muligheden for at kunne komme afsted. 

Tak til Dagens Fremmer for igen at give et tilskud til en super hyggelig middag “ude af huset”. Det var fantastisk og meget værdsat af hele holdet og teamet.

Billedserie: Heidi Olsen

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk