Hvad er fordelene ved at stifte et kooperativt selskab?

Fordelen er, at det giver mulighed for at rejse penge og få folk med flere kompetencer ind i ledelsen og driften af divisionsholdet, samtidig med at klubben fortsat sidder med ved bordet og har afgørende indflydelse. Og – som noget nyt – vil vi også give mulighed for, at alle de fremmere, der ikke er medlemmer af klubben, kan komme med i selskabet og få ejerandele og repræsentation i selskabets ledelse. Alt for ofte ser man i fodboldverdenen, at der bliver stiftet selskaber, der prøver at investere sig til sportslig succes, og når den udebliver eller forsvinder igen, krakker selskabet, og så er det klubmedlemmerne, fansene og de trofaste sponsorer, der står tilbage og skal samle stumperne op. I FREMs kooperative selskab giver vi en stemme til alle dem, der både er der i medgang og modgang. Håbet er, at det vil lægge en dæmper på risikable satsninger, at det vil sikre, at selskabets virke flugter med klubbens værdier, og at vi får skabt de bedste forhold for alle, der deltager, fra fans til forretningspartnere.

Hvad sker der med klubben, hvis der bliver stiftet et selskab?

Klubben kører videre helt som hidtil med alle de øvrige hold og generalforsamlinger, der vælger bestyrelse og formandskab. Det er alene 1. senior, spillerlicensen, de tilknyttede sponsorer, indtægter og udgifter fra stadion og ret til at bruge navn og logo, klubben skyder ind i selskabet. Det vil efterlade klubben med en bedre økonomi, og forhåbentlig vil selskabsdannelsen og den deraf følgende styrkede drift også sikre en bedre økonomi bag divisionsholdet.

Hvem står bag forslaget om den nye struktur?

Forslaget er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af folk fra bestyrelsen, erfarne klubfolk og nogle af klubbens hjertesponsorer. Arbejdsgruppen har fået konsulentbistand fra Kooperationen, der er brancheorganisation for landets kooperative virksomheder. Alle medlemmer og fans er løbende blevet inviteret til at høre mere om arbejdet, og forslaget er udarbejdet på et enstemmigt mandat fra klubbens seneste generalforsamling.

Hvad er forskellen mellem A, B og C-anparter?

Der er tre typer af ejere af selskabet. Det er en model, der tager hensyn til, at der både skal være indflydelse til klubben, til fansene og til forretningspartnerne.

  • A-anparterne er de anparter, klubben har. De giver 45 pct. af stemmerne i selskabet og ret til at vælge to medlemmer til selskabets bestyrelse. Det sker på klubbens generalforsamling, hvor alle medlemmer af FREM har én stemme.
  • B-anparterne er dem, der kan købes af alle fremmerne, f.eks. fans, frivillige og forældre. Alle, der har B-anparter, får én stemme og kan sammen med de andre B-anpartshavere være med til at vælge delegerede til selskabets generalforsamling og ét medlem af selskabets bestyrelse.
  • C-anparterne udbydes til forretningspartnerne. Her får man flere stemmer, jo flere anparter man køber. Forretningspartnerne kan dog maksimalt få 45 pct. af stemmerne på selskabets generalforsamling. Ligesom klubben vælger partnerne to medlemmer af selskabets bestyrelse.

Hvad koster anparterne?

A-anparternes er klubbens, og til gengæld skyder klubben en masse aktiver ind i selskabet som f.eks. sponsorindtægter, licens til at spille divisionsfodbold, ret til at bruge navn og logo osv.

B-anparterne kan købes alle fremmere og koster 1.000 kr. pr. anpart. Man kan godt købe flere anparter, men man får stadig kun én stemme.

Partnerne, der køber C-anparter, skyder endnu flere penge ind. Vi går efter at rejse mellem 1.000.000 kr. og 2.500.000 kr. Jo flere penge, vi rejser, jo mere kan selskabet gøre. Uanset hvor mange penge partnerne lægger, kan de maksimalt få 45 pct. af stemmerne i selskabet.

Boldklubben FREM skal have 45 pct. af stemmerne og 2 bestyrelsesmedlemmer i selskabet. Hvordan skal klubmedlemmerne i praksis følge med i og få indflydelse på selskabet?

Ideen er, at det bliver et fast punkt på klubbens generalforsamling, hvor der gives en orientering om selskabets forhold og virke det forgangne år, og at der vælges delegerede til selskabets generalforsamling og hvert andet år repræsentanter til selskabets bestyrelse efter indstilling fra klubbens bestyrelse. Derudover kan der løbende holdes klubaftener og infomøder efter behov, hvor medlemmerne kan stille spørgsmål og få svar om selskabets forhold. I sidste ende er det op til klubbens medlemmer, hvor meget eller lidt de vil kræve af deres repræsentanter i selskabet.

Hvor mange B-anparter bliver sat til salg?

Der er ikke loft over, hvor mange B-anparter der sælges i første omgang. Til gengæld skal der sælges minimum 50 B-anparter, før stemmeretterne og bestyrelsesposten overgår til B-anpartshaverne. Dette er for at sikre, at en lille og ikke-repræsentativ gruppe ikke kan sætte sig på B-anparternes bestyrelsespost og få en afgørende stemme.

Hvilken indflydelse har den enkelte B-anpartsindehaver?

Den enkelte B-anpartshaver får én stemme sammen med alle de andre B-anpartshavere, og til sammen kan de vælge et bestyrelsesmedlem i selskabets ledelse og sende delegerede til selskabets generalforsamling. Så B-anpartshaverne er sikret en vej ind i selskabets top og er samtidig sikret, at de kan få viden om selskabets drift og situation.

Hvordan afgøres B-anparternes samlede indstilling til de beslutninger, der skal træffes til generalforsamlingen?

I sidste ende er det op til B-anpartshaverne, hvordan de vil organisere sig, og hvor meget eller lidt de vil kræve af de repræsentanter, de vælger. Men ideen er, at B-anpartshaverne organiserer sig som en demokratisk styret forening, hvor alle anpartshavere har én stemme hver. En gang om året skal der vælges delegerede til selskabets generalforsamling, og en gang hvert andet år kan de vælge repræsentant til selskabets bestyrelse, mens de løbende, f.eks. hvert kvartal og efter behov, kan holde et møde med deres repræsentant for at høre, hvordan det går i selskabet.

Hvad er B-anparternes fælles mål? Fans er jo ikke enige om alting.

Det fælles mål er at varetage fremmernes interesser, når der kommer et selskab til at stå for driften. Det handler både om at holde fast i de værdier, som samler klubben – at der er plads til både høj og lav, og at FREM er til for at styrke og udvikle fodbolden i vores hjørne af København – og om at varetage publikums interesser. Andre steder har man jo f.eks. set billetpriserne blive skruet i vejret, når en fodboldklub har fået en udenlandsk ejer. Det er et oplagt fælles mål for B-anpartshaverne, at Valby Stadion skal være det bedste sted at være fan og det bedste sted at gæste som fan af udeholdet. Men derudover, så er det jo noget, dem der rent faktisk køber B-anparter, må finde ud af i fællesskab.

Vil udsigten til mindre indflydelse skræmme forretningspartnere væk fra klubben?

Det er klart, at det forhold, at vi ikke sætter hele klubben til salg, vil afskrække nogle eksterne investorer. Det er et bevidst valg. Vi er ikke interesserede i lykkeriddere, der har lyst til at bruge FREM til at lege klubkonger, og vi er ikke interesserede udenlandske spilleragenter, der vil bruge FREM som redskab til at tjene penge på spillerhandler. Fordi det er alle dem, der udgør klublivet, som står tilbage som tabere, når det ikke går som planlagt. Til gengæld er det forkert, at vi ikke tilbyder indflydelse til partnerne. For vi vil gerne have folk med kompetencer og erfaring med om bord i FREMs udvikling. De præcise rettigheder og pligter vil blive aftalt i en ejeraftale mellem anpartshaverne. I praksis kan man sagtens give indflydelse til partnere uden at sælge hele butikken. Hvis man kigger syd for grænsen til Tyskland, er der mange eksempler på, at nogle af verdens største og mest veldrevne fodboldforretninger har klubberne som majoritetsejere, samtidig med at de har store selskaber som minoritetsejere.

Hvad er de sportslige ambitioner?

Det kommer an på, hvor mange penge vi rejser. Ikke bare som selskabskapital, men også hvor meget driftskapital vi kan få tilsagn om. Selskabet skal ikke bruge penge, det ikke har. I første omgang er hovedprioriteten at få styrket driften og udvikle forretningen omkring 1. holdet. På den sportslige front er det en højere prioritet at få flere af de nuværende spillere på kontrakt, end at købe nye og prøve at få succes den vej rundt. I forhold til ambitionerne så handler det først om at konsolidere holdet i toppen af den tredjebedste række, hvor modstanderne opruster, mens vi styrker driften. Om nogle år skal vi gerne have alle stamspillere på kontrakt og op i den næstbedste række, og vi skal kunne fastholde egne talenter i længere tid og dermed få en større del af kagen ved videresalg.

Nyhedsbrev

Hold dig opdateret med hvad der sker i vores klub, ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.