Hamid Khalidan har valgt at stoppe i FREM, hvilket er rigtigt ærgerligt, men det sker i gensidig forståelse mellem begge parter. Hamid vil spille, og det har knebet med spilletid.
“Jeg synes, det er ærgerligt, at Hamid ikke giver det mere tid i resten af efteråret med spændende kampe forud, men jeg har respekt for Hamids beslutning. Så jeg siger foreløbig tak for indsatsen i den rød-blå trøje,” siger FREMs formand, Per Jakobsen.
“FREM er en klub for sig selv, og fansene er outstanding – havde aldrig troet, man kunne finde sådan en opbakning i 2. Division. Jeg ønskede ikke selv at forlade klubben, men jeg ønskede mere tillid og tiltro fra mine trænere, og den skuffelse jeg havde hver weekend, når jeg ikke spillede, kunne jeg ikke bære over med længere, så jeg var nødt til at trække stikket og søge nye udfordringer i min karriere. En gang fremmer, altid fremmer!,” lyder det fra Hamid Khalidan.