Generalforsamlingen fastsætter kontingenterne, og det skal vi også på den ekstraordinære generalforsamling tirsdag den 25. maj. Forslaget har virkning fra den 1. juli 2021.
Baggrunden for ændringerne er først og fremmest, at vi arbejder hårdt på at komme ind i DBU’s licenssystem. Det stiller større krav til talentarbejdet, og det medfører også flere udgifter. Til gengæld får de unge spillere også mere ud af det i form af mængde og kvalitet i træningen.
Samtidig skal vi også tilpasse os DBU’s nye aldersgrupper.
Det samlede forslag til indmeldelsesgebyr, aldersgrupper og kontingenter er som følger:
Indmeldelsesgebyret for U2-U12 er på 250 kr. Spilleren får en FREM-trøje fra Craft, så alle kan optræde i flot og ensartet klubtrøje.
Nuværende kontingenter | Forslag til nye kontingenter |
FREMSON 2-4 år: 800 kr. | FREMSON-U6: 900 kr. |
U4-6: 1.000 kr. | |
U7-11: 1.600 kr. | U7-9: 1.700 kr. |
U12-13: 1.700 kr. | U10-12: 1.900 kr. |
U14: 2.300 kr. (Kontingent 1.700 + Elitetillæg 600) | U13-19 3.500 kr. (Kontingent 1.900 + Talenttillæg 1.600) |
U15-19: 2.400 kr. (Kontingent 1.800 + Elitetillæg 600) |
Vedtages de nye kontingentsatser, vil FREM komme op på niveau med de andre københavnske klubber, der laver talentarbejde på højt niveau. Stigningen skal bl.a. dække øgede udgifter til trænere med licens på højere niveau, specialtrænere, tøj og tøjvask.
Til orientering er det i Københavns Kommune muligt for økonomisk trængte familier at søge kontingentstøtte til børn og unge i alderen 3-17 år på op til 1.000 kr. samt 500 kr. om året til udstyr og stævner.