Kampen mod AB blev en meget lige affære, hvor begge hold havde deres perioder af kampen, og derfor var det ærgerligt at AB scorede kampens eneste mål i det 37. minut på noget der minder lidt om en forsvarsfejl, i hvert fald havde Gustav O. Hansen mulighed for i tide at sparke bolden til hjørnespark, i stedet smuttede AB’s O’Vonte Mullings forbi Gustav og trillede bolden i mål.
Inden da havde FREM muligheder for at komme foran specielt da Egzon Zeqiri blev spillet fri og sådan en chance brænder han sjældent.
FREM havde chancer for udligning i anden halvleg, Zamir Aliji sendte bolden i sidenettet, og der var skud fra tæt hold af Salieu Drammeh som blev reddet
Tættest på FREM scoring var nok Emil Schou Jørgensen på et hovedstød hvor bolden blev sparket væk på selve målstregen, til stor ærgrelse for FREM spilleren, og det udløste åbenbart noget dramatik hvor AB’s målmand pludselig blev sur på FREMs anfører og det udløste tumult, og både Emil og AB’s målmand fik gult kort.
Om dette tumult var led i en taktik der skulle slå FREM’s momentum i stykker ved jeg ikke men FREM gik faktisk lidt i stå og AB havde to meget store chancer hvor Viktor Anker to gange måtte redde.
FREM fik sat en slutspurt ind og Mads Gernsøe havde en mulighed da han blev spillet fri, men vinklen var spids og AB’s keeper fik reddet.
Kort efter blev FREM reduceret til 10 mand da Emil Schou Jørgensen fik sit andet gule kort for at nedlægge en AB spiller i en kontra situation.
I overtiden havde FREM igen en stor mulighed da Christoffer Remmer hamrede bolden på opstanderen
efter omkr. 11 minutters tillægstid fløjtede kampens dommer Allan Staal kampen af og FREM kunne gå fra banen uden point for første gang i denne sæson, og efter min mening var dette ikke helt fortjent.
Frem spiller allerede igen på tirsdag aften pokalkamp mod Lyngby kl 19:00 i Valby
For kampinfo besøg fodboldstatistik.com
Foto Claus M. Hansen