Allerede inden kampen bekendtgjorde cheftræneren at 3. division er vigtigere end pokalturneringen, derfor blev spillere sparet, og der blev begrænset spilletid til de vigtige spillere der skal trække læsset i de kommende kampe hvor af nogle har været skadet i en længere periode. Det betød at der også i dag var debutanter med, hele 5 stk. det slår dog ikke de 11 fra i lørdags.
Næstved startede kampen med at presse FREM i bund og efter 3 minutter kom de foran da Laurits Sørensen lidt inde i venstre side sparkede bolden i mål.
Efterfølgende havde FREM det svært de sporadiske angreb blev stoppet ofte enten ved en halvdårlig aflevering eller man tabte bolden efter en tackling.
Mens Næstved havde en del forsøg i løbet af 1. halvleg, så skulle man vente meget længe på FREMs første rigtige målchance, og det var kort før pausen da Marius Rybner sendte bolden ind foran mål, men Rasmus Grønne fik ikke timet sit løb og nåede ikke bolden, han var ellers meget fri.
FREM kom bedre i gang i anden halvleg, forsvaret stod længere oppe på banen, og i takt med ind og udskiftninger i løbet begyndet FREM for alvor at producere noget der minder om chancer.
Næstved var dog stadigvæk tættere på scoring end FREM i hvert fald indtil det sidste 10 minutter, for her kunne dat faktisk være gået galt for Næstved. Rasmus Grønne modtog et indlæg der var rettet af og nærmest udækket sparkede han mod mål, desværre ramte det hårde skud indersiden af stolpen og sprang i spil igen.
Jeg synes også FREM blev snydt for et straffespark da Næstveds målscorer tog armen til hjælp – dommeren vinkede dog afværgende
Kampen sluttede med et 0-1 nederlag efter en indsats som langt hen ad vejen er godkendt mod et 1. divisionshold der nok også sparede lidt på spillerne.
Allerede lørdag venter en ny kamp og det er igen hjemme, denne gang i 3. division mod Vanløse, forhåbentlig med rigtig mange Fremmere på lægterne, kampen begynder kl. 14:00
Oddset pokalen 1. runde 2023/24
FREM-Næstved 0-1 (0-1)
0-1 Laurits Sørensen (03)
FREM’s opstilling
Rasmus Nilsson
David Koch Christensen, Rasmus Grønne, Emil Schou Jørgensen, Rasmus Louie Larsen (63, Oliver G. Andersen)
Marius Rybner (68, Samir Aliji), Sylvester Seeger-Hansen (68, Marcus Teglers), Tobias Noer (63, Jacob Iskov), Jonas Milner Rosfelt, Salieu Drammeh
Kristian Lindberg (68, Mikkel Foged Hansen)
Ubenyttede reserver: Viktor Anker (RM), Diyar Avci, Aleksandar Spasojevic, Zakaria Alla.
Advarsler:
Tobias Noer (07)
Jonas Milner Rosfeldt (64)
David Koch Christensen (74)
Tilskuere: 944
Dommer Jesper Nielsen, Søborg
Foto (c) Claus Mørch Hansen