Klubbens bestyrelse har brug for nye kræfter

Der er mange ting, som kører godt for FREM. Ungdomselitearbejdet har igen opnået licens, 1. senior er rykket op i 2. Division, mange års medlemstilbagegang er de seneste år blevet vendt til fremgang, og vi har fået solgt rigtig mange anparter til klubbens medlemmer, frivillige og fans.

Lige nu står vi dog med den udfordring, at flere centrale medlemmer af klubbens bestyrelse har valgt ikke at genopstille på den kommende generalforsamling af forskellige personlige og arbejdsmæssige årsager.

Det drejer sig om klubbens formand Benny Davidsen, ungdomsformand Marten E. Jensen, kasserer Stine Buch og suppleant Kim Bengtsson. De har alle ydet et stort arbejde, og vi takker dem mange gange for indsatsen for klubben.

Behøver ikke være ekspert

Derfor står vi også i den situation, at vi har brug for nye og friske kræfter i bestyrelsesarbejdet. I erkendelse af at det nogle gange er hårdt arbejde og også for hårdt, kommer vi til at kigge på, hvordan vi kan brede arbejdet mere ud og engagere flere, så det ikke hviler på for få skuldre. Man skal derfor heller ikke holde sig tilbage fra at kandidere, selv om man ikke kan alt eller kun har begrænset tid.

Det ændrer dog ikke på, at vi har brug for kandidater til bestyrelsen, som kan hjælpe med at fortsætte FREM’s udvikling. Man behøver ikke at være ekspert i børnefodbold eller foreningsdrift, og vi værdsætter mange forskellige baggrunde fagligt, socialt og menneskeligt.

Bestyrelsen mødes som udgangspunkt en gang om måneden, og vi plejer at dele ansvarsområderne imellem os. Vi driver en klub med over 1.000 medlemmer fra tumlinge-alderen til super grand old masters og varetager samtidig klubbens interesser i selskabet bag divisionsholdet. På alle områder har vi derudover en masse gode og frivillige kræfter, der hjælper til på et utal af måder, så man ikke står alene med noget.

Hvis man er interesseret i at kandidere, kan man stille op helt indtil valget på generalforsamlingen. Men vi hører meget gerne om det inden, og så kan kandidaturet også blive delt på forhånd på klubbens hjemmeside og sociale medier. Interesserede kan skrive til næstformand Simon Nyborg på sn@bkfrem.dk, hvor det også vil være muligt at høre nærmere om hvervet.

Klubsangen

“Vi er fra fodboldklubben FREM
Vi ta`r en masse sejre hjem
Vi kan skyde, vi kan heade
Med et drøn i mål vi bolden ka’ sætte
Vi vil kæmpe, vi vil slås
Så stol i trygt på os
F og, R og, E og, M
Er vor klub li’ fra drenge og til mænd”

Adresse

Boldklubben FREM

Julius Andersens Vej 7
2450 København SV

 

kontakt informationer

BK FREM moderklub

CVR 56778519

Tlf. 36 17 13 17

 

Kontorets åbningstider:

Mandag kl. 12 – 17.30

Tirsdag kl. 11 – 17.30

Torsdag kl. 10 – 17.00


kontakt@bkfrem.dk

Ægte København – Sammen er vi stærkest

Anvendelse af data fra bkfrem.dk
kræver en skriftlig godkendelse.
Skriv til  kontakt@bkfrem.dk

Boldklubben FREM ApS

CVR 42027839

Tlf. 41 11 18 86

 

Telefontid:

Mandag kl. 10 – 14

Tirsdag kl. 10- 14

Torsdag kl. 10 – 14


adm@bkfrem.dk