Donationerne til FREM under corona-krisen har passeret en ny og flot milepæl.
I alt er der kommet 141.419 kr. fra fans, medlemmer og tidligere spillere. Sammenlagt med bidraget fra salg af rom har støtten til klubben nu passeret 150.000 kr., siden indsamlingen gik i gang for en måned siden.
”Det er helt vildt. Det overgår så langt mine forventninger. Jeg kan ikke understrege nok, hvor afgørende det er for klubben,” siger FREMs formand, Per Jakobsen.
Støtten kommer fra fans, der har arrangeret en indsamling og virtuelle kampe, hvor man kan sende støttebeløb på MobilePay 464325 eller via bankoverførsel til konto 1551 7065388, skriv ‘donation’.
Du kan støtte på MobilePay 464325
Støtte fra spillere
Det er dog ikke kun fansene, der er i gang. En gruppe hjemsendte spillere fra divisionsholdet har arrangeret deres egen cykelindsamling, hvor man kan støtte med et beløb pr. kørt kilometer og/eller få bragt støttepakker med merchandise ud til døren af de cyklende spillere, hvis man bor på ruten: https://bkfrem.dk/boldklubben-frems-spillere-stoetter-op-omkring-klubben/
”Det er udtryk for en særlig klubånd, som man ikke kan tage for givet i fodbold i dag. Det er en meget flot gestus af spillerne, der selv har fundet på det og arrangeret det,” siger Per Jakobsen.
Nye medlemmer
Støtten kommer ikke kun i form af donationer. FREM har fået over 65 nye medlemmer under krisen og har introduceret et støttemedlemskab, hvor man betaler på månedsbasis.
Det koster 50 kr. om måneden, og så får man medlemsrettigheder og adgang til medlemstilbud: https://kluboffice.dbu.dk/Public/SubscribeToClub/SubscribeInClub.aspx?id=95&clubid=1552
Supportere sælger rom
Endelig er der også en gruppe supportere, der har taget initiativ til at få produceret en FREM-rom, hvor der går en 50’er i klubkassen for hver solgt flaske.
Du kan sikre dig din egen flaske her: https://romdeluxe.dk/product/bk-frem-rom-classic/