Turneringen er færdig, men der bliver arbejdet på højtryk på spillertruppen frem mod næste sæson, hvor vi forventer at have et kampprogram meget snart.
Vi er rigtig glade for at vi kan melde ud, at både Mikkel Andersson og Andreas Lundberg forsætter i næste sæson; begge er kulturbærere for klubben og vigtige for vores hold.
Også Frederik Sundstrup forsætter, og han får følgeskab af brormand Mark Sundstrup, som vender hjem til FREM fra BK Frederiksholm Sydhavnen.
Benjamin Warlo vil også være en del af FREMs offensiv i næste sæson, og han får følgeskab af Daniel Anusic, som i vinters kom fra Brønshøj.
Reservekeeper Jesper Næsby har også sagt ja tak til at forsætte i Boldklubben FREM.