Bauhaus Julecup i FREM blev en ganske stor succes for U11-årgangen. Først på dagen havde vi tre hold med i U11-2 rækken, og her var vi klar til finalen med til tider ganske flot indendørsbold. Holdet tabte desværre, men viste stor fight. De fem dygtige drenge var Ishak, Ayoub, Luca, Gaby og Robert. Tillykke med pokalerne!
Senere var U11-1 i kamp med to hold. Sidste år vandt U11 FREMs Julecup, men flere afgørende afbud betød, at vinderholdet fra sidst blev delt i to. Dette betød ikke det store, da vi havde to hold, der spillede rigtig flot bold trods de mange omrokeringer.
Når man er træner for to hold, er det værste, der kan ske, at de skal spille mod hinanden. Det skete desværre i semifinalen. Jeg sagde til drengene, at de måtte klare den selv – ingen træner- eller forældreindblanding.
Kampen blev spændende, og kampen var ærlig talt dagens bedste med højt teknisk spil. David, Omar, Alexander og Marcus vinder 3-2 over Anton, Gustav, Malik og Bjørn. Finalen blev tabt til AB Tårnby – æv æv. David fik fortjent Fidusbamsen.
Igen viste U11, at de på 1 times indefodboldtræning også mestrer det sjove spil med en mand over midten.