Daniel Warmbach, 24 år, skifter fra AB til Boldklubben FREM. Ligesom Sylvester Seeger-Hansen har Warmbach spillet på ABs førstehold i årrække og det er blevet til 109 kampe for uglerne siden debuten i 2016/17 sæsonen.
“Efter nogle gode snakke med klubben, er jeg ikke i tvivl om, at Frem er det rigtige for mig. Har efterhånden spillet en del gange på Valby Idrætspark, og det er et fantastisk sted med massiv opbakning.”
“Glæder mig utroligt meget til at komme i gang og få FREM tilbage på en højere hylde, hvor de hører til”, udtaler Daniel Warmbach.
“Vi er glade for at have indgået en aftale med Daniel, han er en stor tilføjelse til holdet. En rigtig stærk 6er, en kriger som passer perfekt ind i den måde, vi gerne vil spille på”, udtaler Sportsudvalget.