Sportsudvalget i Boldklubben FREM har fået en melding om den skade, anfører Mikkel Andersson pådrog sig i seneste kamp. Mikkel måtte lade sig bære fra banen med frygt for en alvorlig knæskade. Frygten er desværre blevet bekræftet.
Mikkel Andersson siger selv: “Min skade i lørdagens kamp er desværre værre end forventet. En MR-scanning har vist, at jeg har et delvist overrevet ledbånd, skader på begge menisker samt overrevet det forreste korsbånd”.
Det er en meget uheldig skade, og det er for tidligt at sige, hvilket tidsperspektiv skaden har.
Sportsudvalget og hele klubben ønsker rigtig god bedring til Mikkel Andersson, og vi sender de varmeste tanker og håb om, at han kommer tilbage på banen hurtigt og først og fremmest 100 % klar, som vi kender ham.