Boldklubben FREM og Jacob Iskov siger tak for samarbejdet efter gensidig aftale.
Iskov kom til klubben i sommers fra naboerne Fremad Valby, men det bliver altså ikke til flere kampe i den tværstribede i denne omgang.
“Iskov har valgt at stoppe, da han ikke kan få hverdagen til at hænge sammen med job, uddannelse, familie og fodbold på divisisionsniveau.”
“Vi takker Iskov for hans tid i Frem, og ønsker ham alt godt fremover” udtaler Beran Camili fra Sportsudvalget.
Jacob Iskov fik debut hjemme mod Næstved d. 9. august 2023 i pokalturneringen, hvor han blev skiftet ind i stedet for Tobias Noer i det 63. minut.
Det blev i alt til 10 kampe og hans sidste kamp kom i 2-0 sejren over Holbæk B&I fredag d. 15. marts 2024.