Torsdag aften var U11-1 i kamp mod Hekla.
Sæsonens sidste hjemmekamp skulle gerne give 3 point. Holdet var ramt af afbud i bagerste geled, så flere rokeringer måtte tages i brug. Samtidigt var 2.holdets topscorer Adam taget med på bænken, og han fik en afgørende rolle – mere om det om lidt.
De første 20 minutter spiller vi ganske pænt, men en fejl samt en ordentlig gang sovetryner betød 0-2 på 1 minut; noget af en mavepuster. Udskiftning af Anton og ind med Adam. Vi havde på det tidspunkt kun haft få muligheder mod et godt spillende Hekla-hold med super organisation.
Vi får snakket i pausen, og det hjalp. 7 minutter efter pausen opfanger Adam en lang bold og afslutter tørt til 1-2. Hele holdet arbejder stenhårdt, og belønningen kommer med et skud udefra af Carl, der går i mål. 2-2 og vi har momentum, og hvem andre end Adam afgør denne kamp ved igen at løbe fra sin markering og score sikkert til 3-2. Vi har muligheden for 4-2 et par gange, men det ender med 3-2 til en flok stolte FREM-drenge.
Super flot indsats. Adam tog fidusen foran Bjørn og Simon.
Næste kamp er den prestigefyldte forældrekamp, hvor drengene har revanchen til gode.